Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Fortsæt med at handle

Retur og reklamation

Her finder du den praktiske vejledning til returnering af varer købt på www.pavementofficial.dk og leveret i Danmark.

De fulde regler om fortrydelsesret, tilbagebetaling, varens stand og reklamationsret findes i vores Handelsbetingelser.

Sådan returnerer du

Vi tilbyder gratis returfragt i Danmark. Du skal oprette din returlabel inden for 14 dage efter, at du har modtaget varen.

  1. Hent din gratis GLS-returlabel i vores returportal.
  2. Pak varen forsvarligt ind.
  3. Fastgør returlabelen på pakken.
  4. Aflever pakken hos GLS, og gem din indleveringskvittering.

Du behøver ikke kontakte før din returnering. Dit ordrenummer fremgår af returlabelen og bruges til at identificere din returnering.

Skoæsken må ikke anvendes som ydre forsendelsesemballage, og der må ikke sættes tape eller labels direkte på skoæsken.

Du har ansvaret for pakken, indtil den er modtaget på vores lager.

Hvis du sender pakken selv

Hvis du ikke anvender returlabelen fra vores returportal, betaler du selv for returfragten. Pakken skal sendes direkte til:

Textile Logistics
c/o Pavement
Transportcenter Allé 4–10, gate 47–49
7400 Herning
Danmark

Pakken må ikke sendes til en pakkeshop eller pr. efterkrav/COD.

Returvarer må ikke sendes til vores kontor på Balticagade i Aarhus. Hvis en returpakke alligevel sendes dertil, fratrækker vi et håndteringsgebyr på 50 kr. i tilbagebetalingen.

Når vi har modtaget din returpakke

Når returpakken er modtaget og behandlet på vores lager, igangsætter vi tilbagebetalingen. Du modtager en bekræftelse på e-mail, når tilbagebetalingen er gennemført hos os.

Der kan herefter gå nogle bankdage, før beløbet kan ses på din konto.

Reklamation

Hvis varen er defekt eller beskadiget, skal du kontakte os på web@pavement.dk, inden du sender den retur.

Send dit ordrenummer, en beskrivelse af problemet og tydelige billeder af varen. Vent med at sende varen, indtil du har modtaget vores instruktioner.

Den almindelige returlabel må ikke anvendes til en reklamation, medmindre vi har bedt dig om det.

Hvis varen er købt hos en anden forhandler, skal reklamationen rettes til den pågældende forhandler.

Standardfortrydelsesformular

Hvis du ikke ønsker at benytte returportalen, kan du i stedet give os besked om din fortrydelse på web@pavement.dk eller anvende følgende formular:

Jeg meddeler hermed, at jeg ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten i forbindelse med mit køb af følgende vare(r):

Vare(r):
Ordrenummer:
Bestilt den:
Modtaget den:
Navn:
Adresse:
Dato:
Underskrift – kun hvis formularen udfyldes på papir:

Formularen kan sendes til web@pavement.dk.

Bemærk, at selve returpakken skal sendes til returlageret i Herning og ikke til vores kontor i Aarhus.